Komplet guide til lapning af cykel

Punktering cykel

Det skal du bruge

  • Dækjern
  • 1 sæt lappegrej
  • en balje med vand

Det er ikke nødvendigt at afmontere hjulet hvis du blot skal lappe slangen og ikke udskifte slangen.

 Trin 1 – Punktering af cykelslange

Der startes med at vende cyklen på hovedet, så cykler står på styr og sadel. Læg evt. et tæppe eller andet blødt under, så du undgår at ridse styr eller sadel og beskadige cyklen.

Skru ventilen af slangen og den lille omløber som findes inde ved fælgen. Gem delene i en lille bøtte eller et sikkert sted, så delene ikke triller væk, da de skal benyttes igen senere.

Trin 2 – Afmontering af slange med dækjern

Når slangen er tom for luft, skal du have fat i dækjernene. I de fleste tilfælde er det nok med 2 dækjern, i andre tilfælde hvis dækket sidder stramt skal der bruges 3.

Det ene dækjern klemmes ind mellem dækket og fælgen, så du på denne måde kan vippe dækjernet og faktisk låse det fast på en af egerne. Samme procedure skal gøre for dækjern nr. 2 ca. 20cm fra hvor du har sat dækjern nr. 1. Det er samme procedure hvis der er behov for et tredje dækjern.

Ved at trække i dækjern nr. 2 og dermed løsne dækket. Når dækket er løsnet i den ene side, kan slangen trækkes ud. Vær opmærksom på at dække bliver på plads i forhold til fælgen

Trin 3 – Find ud af hvor luften siver ud

Ventilen som du i trin 1 gemte et sikkert sted skal findes frem. Monter ventilen og begynd at pumpe luft i slangen.

Du vil nu kunne høre hvor luften den siver ud henne, hvis ikke kan man fylde en balje med vand lægge slangen i og kigge efter hvor der kommer luftbobler.

Hvis det er selve ventilen som der er utæt, kan det ikke repareres og der skal derfor skifte slange på cyklen.

Trin 4 – Lappegrej skal findes frem

Nu hvor hullet er blevet fundet skal luft ud af slangen igen. Dernæst findes lappegrejet frem.

Der slibes let med et stykke sandpapir på slangen for at gøre overfladen ru – dette gøres for at limen bedre kan sidde fast på slangen

Derefter smøres limen fra den lille tube på området – lades sidde på i ca. 5 minutter.

Lappen sættes nu ovenpå limen og masseres indtil lappen sidder godt fast over det hele. Når lappen er masseret godt fast, afmonteres det gennemsigtige folie.

Trin 5 – Montering af slange på dækket

Det er nu tid til at monteres slangen igen.

Først stikkes ventilen gennem ventilhullet til fælgen og dernæst skrues den lille omløber på, som du gemte i trin 1.

Pump lidt luft i slangen, så den er nemmere at arbejde med og få på plads

Føl med fingeren på indersiden af dækket om der er små sten eller skarpe genstande, som igen kan lave hul på din ny lappede dæk.

Slangen trykkes nu ind dækket hele vejen rundt.

Trin 6 – Sæt dækket på plads

Nu skal dækket sættes på plads igen – undgå at bruge dækjernene til dette for at undgå at lave et nyt hul i slangen.

Start ved ventilen i slangen. Klem dækket ind på midten af fælgen og begynd derefter at vippe dækket op over fælgkanten på hver sin side af ventilen. Forsæt denne fremgangsmåde hele vejen rundt til dækket sidder som det skal igen.

Pump derefter en lille smule mere luft i slangen, drej hjulet og så på dækket med din pumpe for at undgå at slangen den folder sig inde i dækket.

Nu pumpes dækket nu op til det ønskede dæktryk.

Du har nu lappet din cykelslange er nu klar til at tage en ny tur på din cykel.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *