Cykelruter i Århus

Cykelist

Som by er Århus svær at finde cykelruter i, hvor man ikke bliver afbrudt af trafik, lyskryds og dele af byen hvor det ikke er muligt at køre hurtigt. Der skal generelt tages hensyn til rigtig mange ting når man cykler, og det er derfor svært ’slå hovedet fra’ og bare cykle når man bor i midtbyen. Vi vil derfor lægge ruter op, hvor man kan nyde turen uden store bekymringer og få en god mængde motion.

En rigtig god rute ligger tæt på Århus centrum, og det er derfor en let tilgængelig rute for de fleste. Hvis man bor lidt væk fra rutens start, kan man blot bruge kilometerne hen til ruten som en opvarmning, så man er klar til at give den gas. Uanset om man bor tæt på ruten eller ej er det altid rigtig vigtig at varme op, inden man giver den fuld gas.

Ruten starter ved Bruun Rasmussen kunstauktioner, ved Søren Frichs Vej. Hvor man via stisystemer kommer ind på cykelstien som følger Brabrand søen hele vejen rundt, og man til slut ender samme sted som man startede.

Cykelrute i Århus

Link til ruten kan fås ved at klikke her

Selve ruten er på 22,6 kilometer. Længden på ruten kan gøres længere hvis dette ønskes, man kan blot køre turen rundt om Brabrand flere gange og dermed forlænge ruten yderligere.

Ruten benyttes primært gående og cyklister, hvor der er rigeligt med plads til at boltre sig på. Det er muligt både at køre en hyggelig søndagstur, men også mulighed for at køre intervaller eller bare træde en masse watt – fordi der ingen forstyrrelser er fra fodgængere, lyskryds og biler.

Selve ruten rundt om Brabrand søen er meget smuk. Der kan på ruten ses både køer, fugle og en helt masse vand. Man cykler sågar igennem en lille skov, og man har mulighed for at tage et stop på vejen, på en lille café og nydeligt koldt at drikke.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *